Få vores nyheder på mail

3 kalendere du skal hente til din mobil

Blogindlæg   •   Sep 21, 2015 09:20 CEST

Vidste du, at du kan abonnere på din yndlingsserie, samle dine træningstider og samtidig få alle helligdage skrevet ind i din mobilkalender med blot ét klik? De fleste apps eller hjemmesider har efterhånden indbygget en knap, hvor du ved ét klik kan synkronisere deres kalender med din kalender på mobilen. Så er du fri for at holde styr på fem forskellige kalendere og konstant opdatere med nye tidspunkter - for det gør den selv. Læs her, hvilke kalendere du skal hente ned til din mobil.

Gå aldrig glip af en træning eller kamp
Spiller du håndbold, fodbold eller et andet holdsport? Nu er det slut med at gå glip af hverken træning eller kampe i løbet af ugen. Med app’en Holdsport kan dit hold registreres med klubnavn, træningstidspunkter og kampprogram. Så snart dit hold er tilmeldt, kan du nemt holde øje med alle vigtige datoer. En anden vigtig feature er, at du kan fra- og tilmelde dig både træning og kamp, så din træner altid er klar over, hvem der er klar til at spille. Alle tider og datoer bliver automatisk overført til din mobilkalender, hvis du vælger at synkronisere Holdsport-kalenderen. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at dukke op i hallen eller på plænen. Kalenderen og app'en er gratis og kan hentes til iOS og Android.

Sådan husker du din yndlingsserie
Der er ikke noget værre end at have glædet sig hele ugen til et bestemt afsnit eller tv-program for så at glemme det på dagen. Hvis du gerne vil have hjælp til at huske din yndlingsserie, et bestemt tv-program eller film, så kan du med app’en Tvtid tilføje det i din kalender på mobilen. Så er du altid sikker på at få det hele med. Kalenderen og app'en er gratis og kan hentes til iOS og Android.

Læs også: Apple lancerer iPhone 6s og iPhone 6s Plus slut september

Følg dit yndlingshold
Har du et eller flere fodboldhold, du allerede følger tæt? Så kan du med app’en Kampprogram hurtigt samle alle kampprogrammer fra dine yndlingshold i din mobilkalender, så du altid har styr på, hvornår holdet spiller. Du får information om, hvem dit hold møder, hvilken dato de spiller, hvilken turnering holdet spiller i, og hvilken kanal du skal have klar for at se kampen i fjernsynet. Du kan hente så mange kalendere, du har lyst til. Du kan også indstille en alarm, der minder dig om kampen 15 minutter før kampstart. Når den sidste fløjte har lydt, overføres kampens resultat automatisk i din kalender på mobilen, så du altid har holdets resultat ved hånden. En uundværlig kalender, hvis du er en inkarneret fodboldfan. Kalenderen og app'en er gratis og kan hentes til iOS.

Hold også øje med fx din læge, tandlæge, frisør, uddannelsessted eller børnenes skole, da flere begynder at tilbyde synkronisering af aftaler til din kalender på mobilen. Det gør kun hverdagen nemmere - især hvis man er en mindre familie med hver sin kalender.