Få vores nyheder på mail

3 tips til en mindre stresset jul

Blogindlæg   •   Dec 10, 2015 14:58 CET

Der er ikke noget værre end at stå i kø en hel eftermiddag, fumle rundt med poser i hånden, holde styr på ønskelisten og samtidig nå at købe de sidste julegaver inden lukketid. Vi har samlet tre gode apps, der kan give dig en mindre stresset jul.

Santa's Bag - Overblik over dine julegaveindkøb
Hvad har jeg købt? Hvor meget skulle vi give i gave til Farmor og onkel Mads? Og hvem mangler jeg at købe gaver til? Alle disse klassiske juledilemmaer kan samles og løses i app’en Santas Bag. App’en holder styr på hvem, der ønsker sig hvad og holder endda styr på budgettet, så december ikke bliver dyrere end forventet. Så hvis du mangler en ekstra hånd, kan Santas Bag hjælpe dig med at overskue julens mange gøremål.

App’en kan fås både til iOS og Android.

Santa Bags

Læs også: Vi bruger vores smartphone til pristjek, når vi juleshopper

Ønskeskyen – den digitale ønskeseddel
Vil du gerne effektivisere dine juleindkøb, så der er mere tid til at hygge og afsplapning? Ønskeskyen er en digital ønskeseddel, der samler og gemmer alle de ønsker, som dine nærmeste har, så det bliver nemmere at forberede sig på juleaften. Du kan med fordel selv benytte dig af app'en, så du undgår at få tre bøger af samme slags. Du kan gemme dine ønsker på to måder. Hvis du falder over et ønske på et website, så kan du med et enkelt klip gemme det ned i ønskeskyen. Hvis du derimod finder et godt juleønske i en fysisk butik, kan du blot tage et billede og oprette det i ønskeskyen. Alle dine ønsker havner samme sted og er tilgængelige, uanset om du logger ind via app’en eller på Ønskeskyen.dk

App’en kan fås både til iOS og Android.

Ønskeskyen


Open Hours - Hvilke butikker har åbent?
Vil du gerne nå alle juleindkøb inden, butikkerne lukker? Så er det en god ide at få app’en Open Hours, der hjælper dig med at holde styr på alle nærliggende butikkers åbningstider, så du ikke kører forgæves efter de sidste julegaver. Du kan også søge specifikt efter fx butikker, banker, posthuse og tankstationer.

App’en kan fås både til iOS og Android.

Open Hours