Få vores nyheder på mail

8 grunde til hvorfor du skal ansætte Siri som din personlige assistent

Blogindlæg   •   Apr 21, 2015 16:53 CEST

Kender du Apples virtuelle assistent Siri? Ellers er det på tide, du bliver introduceret. Den digitale hjælper Siri blev lanceret i 2011 i forbindelse med lanceringen af iPhone 4S og er navnet på Apples funktion til stemmestyring, der hjælper med at udføre kommandoer på telefonen, uden du behøver at gøre noget. I forbindelse med lanceringen af iPhone 6 har Siri også fået en betydelig opgradering, som i dag gør funktionen til en nyttig hjælper i den hektiske hverdag - og tæller nu også dansk.

Med din personlige assistent lige ved hånden bliver alt fra planlægning og koordinering til booking af aftaler væsentlig nemmere og tidsbesparende. Vi giver dig her 8 tips til Siri-kommandoer, som gør det praktiske lidt sjovere.

1. Start dagen med at blive briefet på dagens aftaler
Når du vågner om morgenen, kan det være rart at få en update på dagens program. Spørger man Siri via kommandoen ”Hvilke aftaler har jeg i dag?", vil du få oplistet agendaen med aftaler og møder. Har du brug for morgendagens program, skifter du blot ”i dag” ud med ”i morgen”.

2. Brug Siri til at ringe op og sende SMS

Du kan få Siri til at ringe og sms’e til dine kontakter. Sig bare ”Ring til (indsæt navn)”, og Siri ringer vedkommende op. Er der flere ved samme navn, eller er kontakten listet med flere telefonnumre, spørger Siri, hvem præcis der skal ringes til.

Ønskes du at sende en hurtig SMS, indtales kommandoen ”Skriv en besked til (indsæt navn)”, og Siri vil bede om dig sige beskedens indhold og bekræfte med dig, inden beskeden sendes.

For at gøre det endnu nemmere kan du også tilføje specielle relationer til visse kontakter og få Siri til at huske relationen. Du kan for eksempel sige: ”(Indsæt navn) er min søster”. Og så tilføjer og husker Siri relationen ”søster” til denne person. Næste gang du skal ringe til hende, siger du bare: ”Ring til min søster” og igen har du sparet flere tryk med fingeren.

3. Book aftaler i din kalender

Med stemmestyring kan du også bruge funktionen til at oprette en hurtig aftale med din søster. Sig kommandoen ”Book frokost med min søster på søndag kl. 13.00” Er tiden ledig i din kalender, lægger Siri den straks ind.

4. Bekræft eller aflys aftale

Modtager du derimod en invitation eller mødeindkaldelse, kan du ved at sige “Ja” eller “Nej” booke eller aflyse aftalen. Skulle du komme til at overlappe med en allerede eksisterende aftale, vil Siri også gøre dig opmærksom på det. Er tidspunktet ledigt, reserverer Siri dig i din kalender.

5. Få Siri til at læse dine beskeder eller Voicemail højt

Skulle du være på vej i din bil, ved vi alle, det er farligt at sidde med telefonen samtidig. Hvis du er nødt til at tjekke en besked eller Voicemail, kan du her få Siri til læse den op via kommandoer som ”Læs min seneste mail” eller ”Afspil min Voicemail”. Du kan endda bede hende om at besvare beskeden eller blot ignorere den.

6. Tag notater for dig

Som din personlige assistent hjælper Siri med at notere de gøremål, du skal huske. Sig blot ”Skriv en note om, at jeg skal i banken" eller ”Husk at vaske min bil”, og huskelisten opdateres automatisk.

7. Find alle emails fra en specifik person

Skulle du få behov for at se en samlet liste over samtlige emails fra én bestemt person, kan Siri via kommandoen ”Find alle emails fra (Indsæt navn)” give dig en eksakte liste.

8. Hold styr på dine aftaler

Siri kan hjælpe med at give dig et nemt overblik over dine aftaler. Her kommer et par eksempler, som kan være gode at vide i hverdagen:

"Hvornår er mit næste møde?" Siri fortæller og viser dig, hvornår din næste aftale er

"Hvad skal jeg lave på fredag?" Siri viser dig det fulde overblik for den givne dag

"Hvornår skal jeg mødes med Louise?" Siri fortæller og viser dig tidspunktet for jeres næste aftale

"Hvor er mit møde med Michael?" Siri fortæller dig lokationen for jeres aftale og viser dig samtidig kalenderinvitationen, hvor adressen står nævnt