Få vores nyheder på mail

Apple lancerer nye multikulturelle emojis

Blogindlæg   •   Feb 27, 2015 16:38 CET

(Nye emojis / Kilde: Apple)

Glæd dig til 300 nye emojis, når Apple og Unicode Konsortiet lancerer nye multikulturelle ikoner, der blandt andet betyder 32 nye flag, ikoner for det moderne familieforhold og muligheden for at vælge mellem seks forskellige hudfarver.


Vi anvender flere og flere emojis til at beskrive følelser eller en bestemt begivenhed. Selvom der allerede findes en stor palette af ikoner, så har der i det seneste stykke tid været en stor efterspørgsel efter et bredere udvalg samt flere multikulturelle ikoner.


Med den kommende iOS 8.3 opdatering tilfører Apple en mere moderne opdatering af de berømte emojis. Den største tilføjelse er, at du nu kan vælge mellem seks forskellige hudfarver til dine emojis for at favne nationaliteter. Derudover er der kommet fokus på det moderne familieforhold, hvor man vil kunne få emojis til familier bestående af to mødre eller to fædre. Udvalget af flag bliver også udvidet med 32 lande, hvor det danske er inkluderet. Til sidst sker der en opdatering på gadget-området, hvorfor du fremover vil kunne bruge ikoner som Apple Watch i stedet for det traditionelle armbåndsur.


Du kan få adgang til de 300 nye emojis i Apples kommende softwareopdatering iOS 8.3. samt den nye version af Mac OS X.