Få vores nyheder på mail

Bliv DJ med Pacemaker

Blogindlæg   •   Feb 14, 2014 10:35 CET

Har du en drøm om at være den næste store DJ, som altid får festen i gang? Uanset om dine drømme handler om være den næste Avicii eller blot få gang i festen i weekenden, så kan applikationen Pacemaker til iPad være svaret. Læs her, hvad der gør Pacemaker unik, og hvordan du kommer i gang.

Pacemaker er ikke den første DJ applikation til iPad, som lader dig mixe og styre din musik som en ægte DJ. Til gengæld har den en feature, som ingen andre kan tilbyde. Folkene bag Pacemaker har formået at lave en aftale med Spotify, som gør det muligt at få adgang til hele Spotifys musikbibliotek direkte i app’en. Du er altså ikke begrænset til dit eget musikbibliotek, men kan vælge mellem flere millioner sange. Du behøver heller ikke tænke på at opdatere med de nyeste sange, da applikationen automatisk sikrer, at alle de nyeste sange på Spotify automatisk bliver tilgængelige i din Pacemaker app. Derudover byder Pacemaker på et yderst brugervenligt interface, som gør den til en must-have app for alle musikentusiaster.

Kigger man på det mere DJ-tekniske aspekt af app’en, så tilbyder Pacemaker langt mere end blot tidsfordriv. Det er muligt at tilkøbe flere features, som for alvor giver dig muligheden for at være kreativ. Hvis du ønsker at købe den samlede pakke af ekstra features, så koster det 65 kr. Pengene giver dig følgende features:

  •   Loop
  •   Hi-Lo
  •   Roll
  •   Echo
  •   Beatskip
  •   Reverb

Har du ikke brug for hele pakken, kan du købe de enkelte features separat til 15 kr. stykket.

For at få det fulde udbytte af Pacemaker kræver det, at du har et Premium abonnement til Spotify. Har du ikke allerede har Spotify Premium, så følger der en 10 dages testperiode med Pacemaker.

Sådan kommer du i gang

Pacemaker henvender sig ikke kun til garvede DJs med flere års erfaring. App’en er så ligetil, at selv nybegyndere uden problemer kan kaste sig ud i avancerede mixes.  Når applikationen er downloadet, kan du hurtigt komme i gang, da alt du skal gøre er at logge ind med din Spotify-konto, og så er du i gang. Så let er det.

Når du er logget ind, møder du din ‘mixerpult’, hvorfra du kan afspille to sange samtidigt. Øverst finder du to knapper med teksten ‘Load Track / Tap Here’. Det er via disse knapper, du vælger to sange fra Spotify, som du ønsker at mixe. Når først sangene er valgt, er det kun fantasien, der sætter grænser.

I videoen herunder kan du se Ean Golden fra DJ Tech Tools vise, hvad man kan med Pacemaker app’en.