Få vores nyheder på mail

Føler du dig nøgen uden din mobil?

Blogindlæg   •   Nov 14, 2012 11:20 CET

Hvis du har det lige som mig, så er du også nødt til at gå tilbage efter din smartphone, hvis du er kommet ud af døren uden. Med ZOMM Wireles Leash i nøglebundtet bliver du alarmeret, hvis du kommer for langt væk fra din mobil. Så skal du bare huske dine nøgler!

Selve ZOMM-enheden er på størrelse med en lille nøglering, og navnet ”Wireless Leash” beskriver ret godt, hvad formålet er med den lille runde tingest. Nemlig at sætte en trådløs snor i din mobil, så du bliver gjort opmærksom på, hvis du fx glemmer eller får stjålet din smartphone. Smartphones er efterhånden blevet en stor samling af billeder, kontakter, dokumenter og andre ting, som man vil være ked af at miste, og her er ZOMM en god måde at sikre sig på.

ZOMM forbinder til din telefon via bluetooth, og hvis forbindelsen afbrydes, når de to enheder kommer for langt fra hinanden, alarmerer ZOMM dig via lyd og lys. Derfor er den selvfølgelig heller ikke til meget hjælp, hvis du også glemmer dine nøgler, hvis det er der, du vælger at have din ZOMM

Fungerer også som håndfri enhed og panikalarm
Udover at fungere som en ekstra forsikring, som er rar at have, hvis uheldet er ude, så fungerer ZOMM faktisk også som en håndfri enhed med både indbygget mikrofon og højtaler. Det giver enheden endnu flere funktioner og trækker helt klart op i karakterbogen.

Derudover kan du også bruge ZOMM som panikalarm. Så hvis du fx skulle være så uheldig at blive overfaldet eller ligge fastklemt et sted, kan du holde knappen inde på ZOMM, som så vil give en meget høj lyd fra sig, som nok skal tiltrække opmærksomhed fra folk i nærheden. Hvis man fortsat holder knappen nede, efter alarmen er i gang, ringer ZOMM automatisk op til alarmcentralen, hvis den stadigvæk har forbindelse til din smartphone.

Hvis din enhed understøtter bluetooth, så kan du bruge ZOMM til den.

Enheden fås i tre forskellige farver og koster 449 – læs mere her

Se og hør ZOMM i action herunder