Få vores nyheder på mail

Sådan undgår du dyre sms'er på ferien

Blogindlæg   •   Aug 05, 2016 08:08 CEST

Mange har i dag fri sms og mms i deres abonnement, så der kan sendes ubegrænsede beskeder og billeder. Det er måske derfor, at de små humørikoner, som smileys og de mere detaljerede emojis, er blevet så populære. Du skal dog huske, at hvis du tager på ferie i udlandet, så kan brugen af humørikoner påvirke din regning.

Humørikoner fylder flere tegn end et almindeligt bogstav. En almindelig sms kan som udgangspunkt indeholde 160 tegn, men hvis du tilføjer et humørikon i beskeden, vil der kun være plads til 70 ekstra tegn. Du kan altså hurtigt komme udover de 160 tegn, som en almindelig besked fylder. Det er som nævnt intet problem, hvis du har fri sms og mms i Danmark, men det kan være noget, du skal være opmærksom på, hvis du er på ferie i udlandet. Har du ikke en roamingaftale i dit abonnement, så vil du ofte betale højere priser per sms end herhjemme, og dermed kan prisen på sms'erne hjem til mor og vennerne hurtigt løbe op.

Ejer du en Samsung smartphone, som er fra før april 2014, så skal du være opmærksom på, at den muligvis automatisk ændrer en sms med humørikoner til en mms, og dermed gør beskeden dyrere at sende. Samsung har dog rettet fejlen via en software opdatering, men du skal selv huske at opdatere softwaren.

Husk derfor for altid:

  • Smileys og emojis fylder mange tegn, hvilket kan betyde, at du sender flere sms'er end du tror.
  • Vær altid opmærksom på priserne, når du befinder dig i udlandet uden en roamingaftale.
  • Ejer du en Samsung smartphone fra før april 2014, så sørg for, at softwaren er opdateret.