Få vores nyheder på mail

Undgå at løbe tør for strøm – 5 lækre bærbare opladere

Blogindlæg   •   Jan 22, 2015 14:33 CET

Det er aldrig sjovt at løbe tør for batteri på sin smartphone eller tablet. Særligt ikke hvis man befinder sig langt fra et strømstik, eller hvis man har glemt sin oplader derhjemme.

I takt med at flere og flere streamingtjenester og apps kommer på markedet, stiller vi større krav til producenterne om at udvikle devices, som indeholder højere batterilevetid, hvor der er kapacitet til streaming, gaming, ”Facebook’ing” – og ikke mindst multi-tasking på tværs af disse.

Tablets har typisk ganske pæn batterilevetid. Dog kan selv 8-9 timer være i underkanten, hvis du eksempelvis har planer om at arbejde på din tablet under en længere flyvetur eller en stor konference, hvor du ikke nødvendigvis har adgang til en stikkontakt.

Det problem kan en af disse bærbare opladere måske løse for dig.

undefined

1. Innergie PocketCell Rechargeable Battery Bank

Den handy og populære Innergie PocketCell er på størrelse med en lighter, og med dens kun 70 gram kan du nemt have den med i lommen eller tasken. Innergie PocketCell kommer med et 3-i-1 kabel, som inkluderer mini-USB, et micro-USB og et 30-pin Apple connector, som passer til stort set alle enheder. PocketCell forlænger din smartphone batteritid med 15 timer og din table top til 5 timer, og som en ekstra feature slukker PocketCell for sig selv efter 10 sekunder, hvis den ikke bliver brugt for at spare strøm til næste opladning.

2. GearPower

GearPower fra IOGEAR har en batterikapacitet på hele 11.000 mAh. Den er med sine lidt over 250 gram også en af de tunge drenge på listen. GearPower har to USB-porte med forskellig strømstyrke; én til tablets og en anden til smartphones og andre, mindre enheder.
IOGEARs oplader sikrer din smartphone fuld strøm på to og en halv time.

3. Mercury 4S Ultra-slim Protable Solar USB Cell Phone Charger

Selvom Mercury 4S ikke kan være i lommen som mange af konkurrenterne, så har opladeren den fordel at have indbygget solceller. For at aktivere opladeren skal du folde den ud og lægge din smartphone på, hvorefter begge dele vil blive opladt samme tid. Mercury 4S har dog kun en kapacitet på 2000 mAh og kan derfor ikke forvente at lade telefonen op mere end én gang.

4. Sony CP-V10

Sony CP-V10 er storebroren i en række modeller fra Sonys bærbare opladere. CP-V10 holder 10.000mAh, så det er muligt at lade de fleste smartphones op til bristepunktet i en lille uge ude at lade chargeren op. Opladeren blev lanceret i Danmark i november sidste år og ligger til 500kr.

5. Mophie Juice Pack Powerstation

Dette lille mobile kraftværk er på størrelse med en iPhone 4S, hvor der er kræset for det smalle og enkle design. Mophie Powerstation rummer en batterikapacitet på 4000 mAh og er udstyret med en skridsikker, gummiagtig overflade. Forvent, at det tager cirka fire timer at lade Mophie Powerstation op, og med USB-indgangen kan du tilslutte de fleste enheder.

undefined