Få vores nyheder på mail

De 10 mest solgte mobiler i januar

Nyhed   •   Feb 06, 2015 11:15 CET

Årets første måned er ovre, og der er gjort status over hvilke mobiler, der er kommet bedst fra start i 2015. Ikke overraskende fortsætter Apple sin succes med deres nyeste iPhone 6, som endnu engang indtager en solid førsteplads. Dominansen fra Apple har dog været dalende i januar, hvor flere af de konkurrerende producenter har vundet indtog på Top10-listen. Særligt Samsung markerer sig betydeligt med 3 placeringer med deres Galaxy S5 og to mini’er Galaxy S5 Mini og Galaxy S4 Mini.

Bemærkelsesværdigt er det, at danskerne i større grad vælger at købe små telefoner med mindre skærme trods hypen om de meget omtalte phablets. 8 ud af 10 telefoner på listen har en skærm mindre end 5 tommer og helt ned til 4, som viser, at danskerne prioriterer en telefon, som ligger godt i hænderne frem for et større display.

Dernæst er det også interessant at se, at de vandtætte mobiler, Sony Xperia Z3+ Combat og Sony Xperia M2 Aqua er blandt de mest solgte i de våde vintermåneder.

Alt i alt en Top10, hvor producenterne Apple, Samsung, Sony og Nokia er kommet godt fra start. Det bliver spændende at se, hvad februar byder på.

undefined