Få vores nyheder på mail

De 10 mest solgte mobiler i november

Nyhed   •   Dec 04, 2014 12:28 CET

Julen nærmer sig med hastige skridt, og julehandlen er godt undervejs. Om novembers 10 mest solgte smartphones kan give et hint om, hvad der ligger under juletræet, må tiden vise.

Kigger man listen igennem, bliver det hurtigt klart, at danskerne har en forkærlighed for Apples, Samsungs og Sonys produkter. Smartphones fra disse tre producenter optager alle pladserne, hvor man finder både flagskibe og miniudgaver.

Det er samtidig blevet slået fast endnu en gang, at Apples iPhones er populære. De to nyeste udgaver, henholdsvis iPhone 6 og 6 Plus, indtager 1. og 3. pladsen. Der er ikke meget nyt i, at man finder en iPhone øverst, men det er interessant, at danskerne har taget godt imod den relativt store iPhone 6 Plus. Det er dog ikke kun Apples største smartphone, der er at finde på listen. Samsungs Galaxy Note 4 med en 5,7 tommer skærm har også sneget sig ind på en 10. plads.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at design betyder meget, når vi skal vælge en ny smartphone. For at imødekomme dette lancerede Samsung tidligere på året Galaxy Alpha – en smartphone med et nyt, eksklusivt design. Denne nye stil er hurtigt blevet populær hos danskerne, hvilket har sendt Galaxy Alpha ind på en 5. plads blandt de mest solgte mobiler i november.

Sony er den eneste producent, der har formået at bryde Apple og Samsungs dominans med deres to seneste smartphones. Både flagskibet Xperia Z3 og dens mindre kompagnon, Xperia Z3 Compact, er at finde på listen, som du kan se herunder.

undefined