Få vores nyheder på mail

De første iPhones er langet over disken

Nyhed   •   Okt 09, 2015 14:55 CEST

I går blev Telia Late Night afholdt i seks forskellige Telia-butikker landet over, hvor den nye iPhone 6s blev tilgængelig kl. 00.01 natten mellem torsdag og fredag. Flere Apple-fans havde valgt at ligge i kø for at være den første til at have den nye iPhone 6s i hånden.

Telia havde i alt seks butikker, der havde midnatsåbent til Telia Late Night, hvor de første kunder i køen havde ligget siden onsdag aften. Her blev de underholdt af medarbejdere fra Telia-butikkerne med konkurrencer, banko, pandekager, kage og kaffe. Og det var nogle glade kunder, der nød godt af den opvartning, som medarbejderne gav dem under den lange ventetid.

Telia Late Night var en stor succes 

I følge flere i køen var Telia Late Night en stor succes, også selvom vejret var dårligt, og køen mindre end sidste år, da iPhone 6 blev lanceret.

"Jeg synes, at det er fedt. Vi har kun siddet her i 5 min. og der er allerede en sød medarbejder, der har spurgt, om vi vil have varm kakao, så det er dejligt," fortæller Paula fra iPhone-køen.

Mange af de fremmødte var ægte iPhone-fans, og kendte hinanden fra tidligere år, hvor de også havde siddet i kø sammen. De vidste godt, hvad de glædede sig allermest til, når de fik den nye iPhone i hånden.

"Jeg glæder mig allermest til 3D Touch, da det gør en stor forskel. Jeg glæder mig også til det nye 4K video. Jeg laver mange skisportsøvelser, og der optager jeg meget med GoPro og min telefon, og det bliver meget nemmere med den nye 4K video," fortæller Karanjit, som lå nummer to i køen på strøget.

Har du endnu ikke fået fingrene i den nye iPhone 6s - køb den her.

Se den nye iPhone

De første i køen ved Telia-butikken på strøget var to venner fra Rødby og Møn, der havde taget den lange vej til København, og allerede lå i køen onsdag aften kl. 21.00. Se dem udpakke den nye iPhone 6s i klippet herunder.