Få vores nyheder på mail

​Respekt for ytringsfrihed – Telia Companys syn på ny lovgivning i Danmark - OPDATERET

Nyhed   •   Jun 12, 2017 10:22 CEST

OPDATERET 12. JUNI 2017: 
Folketinget har i fredags (9. juni) vedtaget et revideret lovforslag, som er begrænset til det, der er strengt nødvendigt i forhold til lovens formål;at bekæmpe ekstremistisk indhold og terrorpropaganda på internettet.

Telia Company finder det positivt, at Justitsministeriet og Folketinget har lyttet til bl.a. Telias høringssvar. 
Telias høringsvar findes efter den oprindelige artikel nedenfor.

OPRINDELIG ARTIKEL:

Respekt for ytringsfrihed – Telia Companys syn på ny lovgivning i Danmark

Som led i en national handlingsplan mod ekstremisme og radikalisering er de fremsat lovforslag til ny dansk lovgivning om blokering af bestemte internetsider.

Telia Company er engageret i at respektere ytringsfriheden. Telia Company vil derfor påpege, at den nye lovgivning ville kunne få alvorlige konsekvenser for vores kunders ytringsfrihed.

Regeringens kontrol med kommunikationstjenester tjener et helt legitimt samfundsmæssigt formål, men de kan også være problematiske, fordi de kan være i konflikt med grundlæggende menneskerettigheder.

Ny lovgivning - "nødvendig og proportional"

Ifølge det lovforslaget vil blokering af bestemte hjemmesider kun ske på grundlag af en domstolsafgørelse. Teleoperatørerne skal derfor ikke, som det eller har været fremme, ikke frivilligt kunne blokere websteder.

Justitsministeriet har erkendt, at enhver blokering skal være nødvendig og proportional. Den foreslåede lov er imidlertid meget bred, hvilket betyder at blokeringer kan vedrøre ikke kun terrorpropaganda og lignende, men også relatere til enhver overtrædelse af straffelovgivningen.

Den fulde tekst af lovforslaget fra vinteren 2017 lyder: http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/cc7ebadc-5cee-44f9-9b5a-c544f34903b3/Udkast%20til%20lovforslag%20(H%C3%B8ring).pdf

"Gennemsigtig og gennemsigtig"

Telia Company's politik er, at vi ikke engagere os politisk i de, hvor vi opererer. Vi kommenterer ikke politik eller kommer ikke med politiske udtalelser. Telia Company går dog gerne i dialog om regler og vilkår, der påvirker vores forretning, og de virksomheder, vi har andel i. Som det er defineret i Telia Companys koncernpolitik, går vi ind for klare og gennemsigtige lovbestemmelser om proportionalitet og nødvendighed for al statslovgivning i forbindelse med overvågning og kontrol af kommunikation.

Telia Company hæfter sig ved, at blokering af hjemmesider er en meget vidtrækkende handling, som potentielt kan udgøre en krænkelse af ytringsfriheden. Det er derfor vigtigt, at både lovgiveren og derefter domstolene fortsat fuldt ud tager hensyn til principperne om nødvendighed og proportionalitet og retsstatsprincippet. Et minimumskrav er efter vores opfattelse udtrykkeligt at specificere i lovgivningen hvilke overtrædelser af straffelovgivningen, der ville være gældende for mulige blokeringsbeslutninger fra domstolene. Telia Company anbefaler også, at denne blokeringslovgivning er begrænset til det, der er strengt nødvendigt i forhold til lovens formål, som er at bekæmpe ekstremistisk indhold og terrorpropaganda på internettet.

Endelig anbefaler Telia Company, at domstolene har fuld gennemsigtighed i forhold til antallet af blokerede websteder. Også offentligheden bør informeres gennem en såkaldt landing-site, som informerer brugeren om domstolenes beslutning om blokering af konkrete hjemmesider, samt give kontaktinformation til retten eller politiet for yderligere spørgsmål.

Telia Company vil fortsat fremhæve disse synspunkter, også når man interagerer med Danmarks regering i relation til denne nye lovgivning.

-- o -- o -- o --

TELIAS HØRINGSVAR TIL JUSTITSMINISTERIET:

Justitsministeriet har 11. januar 2017 sendt udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Bekæmpelse af udbredelse af terrorpropaganda, blokering af hjemmesider, stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere m.v.) i høring.

Udkastet indeholder forslag til ændring af Retsplejeloven, hvor der i kapitel 71 foreslås indsat en særlig bestemmelse, foreslået som § 791 d, om blokering af hjemmesider, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden foretages overtrædelser af straffeloven.

I den forbindelse skal Telia gøre opmærksom på, at blokering af hjemmesider som udgangspunkt er et særdeles vidtgående indgreb, der udgør et indgreb i ytringsfriheden. Telia er derfor bekymret for den generelle regulatoriske udvikling, hvor flere og flere områder omfattes af varierende grader af censur på det frie internet.

Til det konkrete forslag skal Telia bemærke, at bestemmelsen lægger op til, at blokering af hjemmesider skal være underlagt domstolskontrol, hvilket Telia ser som et minimum i forhold til at sikre et minimum af retssikkerhed.

Telia skal videre bemærke, at det ikke er angivet nærmere i bestemmelsen, hvilke straffelovsbestemmelser og strafferammer bestemmelsen påtænkes anvendt på. Denne manglende afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde finder Telia problematisk. Da lovforslaget i sig selv omhandler bekæmpelse af udbredelse af terrorpropaganda, er det Telias opfattelse, at bestemmelsens anvendelsesområde som minimum bør begrænses til netop terrorrelaterede straffelovs overtrædelser.

I Justitsministeriets egne bemærkninger fremgår det, at

”Bestemmelsen vil f.eks. skulle bruges over for hjemmesider, der indeholder propaganda til fordel for terrororganisationer mv. Forslaget er begrundet i, at ekstremisters og terroristers brug af internet og sociale medier i rekrutteringsøjemed er steget betydeligt inden for de senere år. Et væsentligt element i indsatsen mod online radikalisering består i at reducere omfanget af voldeligt ekstremistisk materiale på internettet”.

At en sådan bestemmelse også skal kunne anvendes i andre tilfælde end de af lovforslagets omhandlede, finder Telia bekymrende.

Det fremgår af Justitsministeriet bemærkninger til lovforslaget, at det forudsættes, at politiet selv skal vurdere, hvorvidt ressourceforbruget ved indgrebet står mål med lovovertrædelsens grovhed, og om indgrebet er egnet i det konkrete tilfælde.

Videre bemærker Justitsministeriet, at der skal foretages en proportionalitetsafvejning, inden der træffes afgørelse om blokering. Blokering må således ikke foretages, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som indgrebet må antages at medføre.

Telia skal bemærke, at den proportionalitetsvurdering, som domstolene skal foretage, og som politiets indledende vurdering vil danne grundlag for, vil være særdeles vanskelig at foretage, såfremt der ikke direkte i loven angives, hvilke konkrete straffelovsbestemmelser og strafferammer, der er omfattet af bestemmelsen. Telia er på denne baggrund bekymret for, at den materielle realitetsbehandling af blokeringssager ikke vil være tilfredsstillende.

Telia skal derfor opfordre til, at det i loven præciseres, hvilke straffelovsbestemmelser og strammerammer det påtænkes, at bestemmelsen skal anvendes på, og at det af loven fremgår udtrykkeligt, at bestemmelsens formål er at bekæmpe udbredelse af terrorpropaganda på nettet.

Telia skal endvidere opfordre til, at der er gennemsigtighed omkring omfanget af de hjemmesider, hvor der foreligger en domstolskendelse om blokering.

Afslutningsvis skal Telia for god ordens skyld bemærke, at den brede anvendelse, som der er lagt op til i loven, vil kunne blive opfattet som ikke-proportionelt i internationale sammenhænge. Telia skal blandt andet her henvise til UN statement https://www.article19.org/data/files/Internet_Statement_Adopted.pdf, hvoraf følgende fremgår:

“Operating paragraph 10: “Condemns unequivocally measures to intentionally prevent or disrupt access to or dissemination of information online in violation of international human rights law and calls on all States to refrain from and cease such measures”;