Få vores nyheder på mail

Samsung lancerer verdens tyndeste tablet Galaxy Tab S2

Nyhed   •   Sep 17, 2015 12:09 CEST

Samsung er klar med deres nye premiumtablet Galaxy Tab S2, der med ultratyndt design og hurtig hardware er Samsungs skarpeste tablet til dato. Vi ser nærmere på den nye Galaxy Tab S2 og giver dig de vigtigste features og nyheder.

Design

Samsung har droppet forgængerens store 10.5”-skærm og har i stedet valgt at lancere Tab S2 i størrelserne 9.7” og 8”. Det er samme størrelse, som vi kender fra Apples iPad Air og iPad Mini. Her hører sammenligningerne med konkurrenten dog også op, da resten af designet er umiskendeligt Samsung. Begge tablets er kun 5.6 mm tykke, hvilket i skrivende stund betyder, at de er verdens tyndeste. Den store version vejer 389 gram, mens den mindre udgave vejer 265 gram. Galaxy Tab S2 er beklædt med ru plast på bagsiden, der sikrer brugeren et fast greb.

Hardware

Både den store og mindre udgave benytter Samsungs AMOLED-skærm, og kan bryste sig af en opløsning på 2048x1563 pixels. Derudover er det blandt andet muligt at justere gamma, saturation og skarphed, så skærmen kan tweakes til at understøtte brugerens personlige præferencer. Samsung har også inkluderet en speciel læseindstilling, der ændrer på skærmens lysstyrke, så den bliver mildere mod øjnene. Frontkameraet er på 2.1 MP, og bagkameraet er på 8 MP. Ud over stilbilleder er der også mulighed for at skyde video i HD.

Galaxy Tab S2s processor er Samsungs egen Exynos 7 Octa. Den rummer en clock speed på 1.9 GHz og 3 GB ram. Den store udgave er udstyret med et 5,870mAh batteri, og den mindre gemmer på et 4000mAh batteri.

Software

På softwarefronten benytter Galaxy Tab S2 sig af operativsystemet Android Lollipop 5.0.2 og Samsungs egen software suite TouchWiz. Som et nyt tiltag tilbydes ’multitasking’, der lader brugeren køre to programmer og pop-up vinduer på samme tid, hvilket gør navigering enkel. Derudover er der også implementeret featuren ’SideSync’, der tillader brugeren at spejle sin Samsung-mobil på tabletten, så man kan modtage opkald, sende sms’er og benytte apps.

Tilgængelighed

Galaxy Tab S2 kommer i størrelserne 32GB  og 64GB, der kan dog udvides med op til 128GB via et MicroSD-kort. Den er tilgængelig i danske butikker fra september og vejledende pris for den lille er 3499,- (wifi) og 4199,- (4G), mens den store ligger på 4299,- (wifi) og 4999,- (4G).

Specifikationer

System-on-chip: Exynos 7 Octa (Exynos 5433)

CPU: 1.9 GHz quad-core Cortex-A57 + 1.3 GHz quad-core ARM Cortex-A53 (big.LITTLE)

Hukommelse: 32 or 64 GB flash memory, microSDXC slot (up to 128 GB)

Skærm: 2048×1536 px WQXGA Super AMOLED display (RGBG PenTile)

Kamera: 8.0 MP AF rear-facing camera, 2.1 MP front-facing camera

Batteri: Tab S2 9.7: 5,870 mAh Li-ion

Tab S2 8.0: 4,000 mAh Li-ion

Størrelse: Tab S2 9.7: 237.3x169x5.6 mm og Tab S2 8.0:198.6x134.8x5.6 mm

Vægt: Tab S2 9.7: 389 gram og Tab S2 8.0:265 gram