Få vores nyheder på mail

1,8 millioner danske biler kan blive smart-cars

Pressemeddelelse   •   Jun 28, 2017 10:00 CEST

Med en dongle - lidt større end en tændstikæske - kan biler helt tilbage fra 2001 blive intelligente smart-cars

DANMARKSPREMIERE. En helt ny teknologi gør det nu muligt at opgradere stort set hele den danske bilpark. Med Telia Sense Car bliver det muligt for biler helt tilbage fra 2001 at udnytte digitale teknologier, der hidtil kun har været forbeholdt topmodellerne fra verdens allerdyreste bilmærker. Med den nye teknologi bliver Internet of Things (IoT) nu konkret.

Telia Sense Car en teknologi, der gør det muligt for stort set alle biler i Danmark at blive koblet på internettet. Oven på internetforbindelsen har Telia skabt en helt ny platform, hvortil der kan udvikles en lang række nye digitale services og ydelser. Det er kunden selv – det vil sige bilejeren – der vælger, hvilke services han eller hun ønsker at benytte sig af. På samme måde, som vi i dag selv vælger apps og ydelser til og fra på vores tablets og smartphones. Forskellen er blot, at de mange digitale muligheder med Telia Sense Car knytter sig til bilen i stedet for mobil eller tablet.

Teksten fortsætter under filmen (1 minut, 14 sekunder)

Wifi, parkering, forsikring og vejhjælp
I første omgang giver Telia Sense Car mulighed for at tage wifi med sig i bilen. Det leveres selvfølgelig af Telia selv. Derudover indeholder Telia Sense Car fra første færd flere forskellige features, der er udviklet i samarbejde udvalgte partnere. Det betyder, at Telia Sense Car fra Dag 1 kan tilbyde smidig og smart parkering med Easy Park, forsikringsmæssige fordele med Alka Forsikring og intelligente vejhjælpsløsninger fra Viking Assistance.

Internet of Things bliver konkret
Telia Sense Car er Telias hidtil største satsning inden for Internet of Things (IoT), som i de senere år har optrådt i mange fremtidsvisioner for et digitaliseret samfund. Med Telia Sense Car tager IoT-teknologien et konkret kvantespring ind i helt almindelige danskeres hverdag.

”Der tales rigtig meget om Internet of Things i disse år, og Telia Sense Car er nok det mest konkrete IoT-produkt, der overhovedet findes i Danmark. Dagens nyhed indeholder en lang række spændende perspektiver for en sikrere, sjovere og mere effektiv bilpark i Danmark,” siger Telias administrende direktør Morten Bentzen, som ikke lægger skjul på, at Telia gerne byder nye samarbejdspartnere velkommen.

"Potentielt er dette den største opgradering af den samlede danske bilpark nogensinde. Vi har bygget en platform, der kan digitalisere danskernes biler, og som principielt kan udvides i det uendelige. Så hvis nogen har en god idé til en service eller ydelse, der kan gøre det mere sikkert, praktisk eller sjovere at være bilist, skal man ikke holde sig tilbage," slutter Morten Bentzen.

Telia Sense Car er ikke købsbetinget. Det er altså ikke nødvendigt at være hverken mobil, wifi eller tv-kunde hos Telia for at få glæde af den nye teknologi.

Telia Sense Car giver adgang til:

  • Wifi i bilen 
  • Smidig parkering
  • Vejhjælp over hele Europa
  • Kørebog 
  • Alarm fx påkørsel, tyveri og tyveriforsøg
  • Brændstofokonomi
  • Forsikringsfordele

Telia Sense Car virker i:

  • Benzindrevne biler fra årgang 2001 og nyere
  • Dieseldrevne biler fra årgang 2004 og nyere
  • Lette lastbiler op 3500 kg (N1) fra 2007 og nyere

Wifi i bilen og smidig parkering er nogle af de hverdagsting, der bliver nemmere med den nye teknologi

Vi er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores 26.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi - er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder.