Få vores nyheder på mail

​Danskerne gik data-amok i vinterferien

Pressemeddelelse   •   Feb 27, 2017 13:00 CET

Vi er blevet mere trygge ved at bruge mobilen i udlandet. Vinterferien satte rekord for databrug i udlandet.

Der har været fuld smæk på danskernes smartphones i de to vinterferie-uger; 7 og 8. Så meget at Telias kunder i år har sat ny rekord for dataforbrug i udlandet. Det daglige dataforbrug per Telia-kunde i udlandet har i år været hele 59% højere end det normale udlandsforbrug. Hjemme i Danmark lå forbruget 21% over normalen.

Danmark er et af verdens mest digitale lande, og vores forbrug af data via mobilen er konstant stigende. Især forbrug i udlandet er i kraftig vækst. Det viser en sammenligning af Telia-kunders gennemsnitlige dataforbrug i Danmark og i udlandet. Sammenligningen gælder dog kun de Telia kunder, der har et Roam Like Home abonnement. Det vil sige samme priser ude og hjemme.

”Tryghed er altafgørende, når vi tager mobilen med til udlandet. I Telia ser vi konsekvent, at hver gang det er sæson for udlandsrejser, stiger efterspørgslen efter Roam Like Home Europa. Det giver ro i maven, når man ved, at man frit kan bruge masser af data i udlandet uden, det koster ekstra,” siger Christoph Nørgaard, der er privatkundedirektør i Telia.

1700% større forbrug
Muligheden for at bruge data i udlandet på samme vilkår som hjemme i Danmark er den helt store drivkraft i det stigende udlandsforbrug. Faktisk bruger Telia-kunder med Roam Like Home over 1700% mere data om dagen, når de opholder sig i udlandet i forhold til kunder, der ikke har valgt at have Roam Like Home.

Men selvom det er i udlandet, at Telia lige nu ser den største stigning i det relative dataforbrug, så er det almindelige dataforbrug stadig højere, når kunderne er hjemme i Danmark. Det gælder også kunder, der har valgt Roam Like Home. Til gengæld er forbrugsmønstret henover ugen det samme som hjemme i Danmark, bare på et lavere niveau.

”Det er et lidt spøjst sammenfald. En forklaring kan være, at vi i Danmark har bedre mobildækning end i næsten alle andre lande og derfor generelt bruger mere data. Men det kan selvfølgelig også være så simpelt, at vi bare har andre vaner, når vi er på ferie; at vi simpelthen er ude at opleve verdenen med egne øjne i stedet for at læse om den på mobilen,” slutter Christoph Nørgaard.

FAKTA OM ROAM-LIKE-HOME

  • Roam Like Home er en service, hvor mobilkunder ikke betaler roaming i udvalgte lande.
  • Roaming er fagsprog for at en mobiltelefon bruger et mobilnet i udlandet. Når en dansker bruger mobilen i udlandet betaler det danske teleselskab en afgift til det lokale teleselskab.
  • Telia-kunder kan få Roam Like Home for 0 kr. om måneden til de fleste abonnementer.
  • Traditionelt betaler mobilkunder selv for deres roaming-forbrug.
  • Vi er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores 26.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi - er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder.