Få vores nyheder på mail

Danskernes EM-oplevelser forstærkes af sociale medier

Pressemeddelelse   •   Jun 13, 2012 12:44 CEST

EM i fodbold er i fuld gang, og frem til finalen 1. juli kommer millioner af danskere til at følge kampen om guldet. Mange danskeres news feed på de sociale medier er derfor i denne tid fyldt med opdateringer om fodbold. Flere end hver tredje dansker (39 pct.) deler nemlig deres følelser via sociale medier, når deres favorit-hold enten vinder eller taber. Næsten hver fjerde (24 pct.) mener, at det gør dem mere interesserede i en kamp, hvis de ser den nævnt på de sociale medier – hos vores naboer i Sverige er det mindre end hver femte (18 pct.), som deler denne opfattelse.

Danskerne kom bedst fra start i denne sommers EM-turnering med en sejr over Holland, mens Sverige måtte se sig slået af Ukraine. De danske fodboldfans har måske også derfor størst lyst til at dele deres fodbold-følelser på de sociale medier i forhold til vores naboer mod Øst.

Sociale medier på lægterne

Næsten 70 pct. af danskerne ville dele deres oplevelser ved at dele billeder på sociale medier, hvis de skulle opleve kampene live fra lægterne i Polen og Ukraine, hvilket kun 58 pct. af svenskerne ville gøre.

Derudover ville næsten hver tredje dansker (31 pct.) dele videoer på sociale medier, og næsten halvdelen (49 pct.) ville opdatere sin status eller tweete om deres oplevelser. Her er svenskerne igen en anelse mere tilbageholdende med at gribe telefonen og dele oplevelserne. 21 pct. af dem ville dele videoer og 39 pct. opdatere deres status eller tweete.

Til gengæld sætter svenskerne mere pris på de sociale opdateringer under kampene, hvor næsten hver femte (18 pct.) af svenskerne mener, at det styrker deres oplevelse af en kamp, når de følger diskussioner om den på sociale medier, mens de ser den på tv. Kun 13 pct. af danskerne er enige i det positive i denne form for multitasking.

Omvendt lader det til, at danskerne i højere grad bruger de sociale medier i optakten til kampene, hvor næsten hver fjerde (24 pct.) bliver mere interesseret i en kamp, hvis de ser den nævnt i de sociale medier, mens kun 18 pct. af svenskerne lader sig interessere.

Om Telia Trends

Telia Trends er en undersøgelse i app-format. Trends findes som applikation til iOS, Android og som mobil webside. App’en er gratis at hente og tilgængelig for alle. Udover i Danmark findes app’en i yderligere 11 lande, hvor TeliaSonera-koncernen har virksomheder. Undersøgelsen om, hvordan vi anvender sociale medier under fodbold-EM bygger på svar fra 914 respondenter, hvoraf 760 er fra Sverige og 154 fra Danmark. Undersøgelsen blev gennemført fra 30. maj til d. 13. juni. 2012.


Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk