Få vores nyheder på mail

Distortion fordoblede datatrafikken på Vesterbro

Pressemeddelelse   •   Jun 10, 2015 06:46 CEST

Tusindvis af glade mennesker samlede sig i sidste uge til gadefest på Vesterbro, da københavnerfestivalen Distortion løb af stablen. Traditionen tro betød det stor aktivitet i de mobile netværk, og alene datatrafikken i Telias netværk blev fordoblet, mens gadefesten stod på.

Tallene fra Telias netværk viser tydeligt, hvordan flere og flere loggede på netværket fra klokken 15, hvor musikken og festen så småt begyndte på Vesterbro.

”Når man sammenligner datatrafikken med torsdagen forinden, er det tydeligt at se, hvordan forbruget i torsdags virkelig tog fart i takt med festen. Det hele peakede klokken 22, hvor datatrafikken var dobbelt så høj som på en normal torsdag”, siger netværksdirektør i Telia Henrik Kofod.

Hos Telia havde man forinden forberedt sig på det øgede pres på netværket under Distortion ved at ændre indstillingerne, så netværket var bedre gearet til at klare de mange besøgende. Dog udgør bygninger og snævre gader en udfordring for teleselskaberne:

”Distortion skiller sig ud ved, at festerne foregår i Københavns gader, og her kan man ikke blot sætte ekstra master ind, fordi de ikke kan ’skyde’ om hjørner med signalet,” slutter Henrik Kofod.

Foto: Adrian Joachim

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera-koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande. Ved udgangen af 2014 havde TeliaSonera en omsætning på 101,1 milliarder svenske kroner og ca. 73 mio. abonnementer. TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services samt tv-produkter. Telia havde i 2014 en omsætning på 5,8 milliarder svenske kroner, 1,8 mio. abonnementer og ca. 1000 medarbejdere. Enkelthed og service er essentielt for, at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk