Få vores nyheder på mail

Festivaltid: Mobilen er vigtigere end tandbørsten

Pressemeddelelse   •   Jun 10, 2016 08:49 CEST

At være på festival handler om at være sammen med vennerne, høre en masse musik, drikke øl og flirte med nabolejren. Alligevel vil de unge i dag meget nødigt undvære deres mobil under en uges camping og fest i Roskilde eller til Smukfest i Skanderborg.

”Hvad vil du nødigst undvære på en flerdages musikfestival?” lød spørgsmålet i en ny landsdækkende undersøgelse blandt unge danskere mellem 20 og 30 år, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Telia. Her viser det sig, at mobiltelefonen kommer ind på en tredjeplads lige efter telt og Dankort, men foran både tandbørste, luftmadras og hovedpinepiller.

Hvad er det så, festivalgæsterne har brug for deres smartphone til? Førsteprioriteten for de 20 til 30-årige er muligheden for at kunne komme i kontakt med de venner, som de er på festival med. Dernæst handler det om sikre sig, at man kan ringe eller skrive til familie og venner uden for festivalen. Muligheden for at opdatere profilen på Facebook eller tjekke nyhder på nettet ligger langt nede på prioriteringslisten.

”Undersøgelsen viser, at de unge virkelig er til stede i nuet, når de er på festival. De sidder ikke med næsen nede i hver sin skærm i teltlejren og tjekker Facebook. Mobilen bruges først og fremmest til at finde vennerne, når man er blevet væk fra hinanden, og her er mobilen jo en uundværlig hjælp, hvilket alle os, der har prøvet at være på festival, inden mobiltelefonerne blev allemandseje, kan skrive under på”, siger Mette Honoré, kommunikationsdirektør hos Telia.

Det er dog ikke uden udfordringer at have sin mobil med på festival. Undersøgelsen af de 20 til 30 åriges festivalerfaringer viser, at batteriets levetid er det, der giver flest udfordringer. På andenpladsen kommer frygten for, at telefonen bliver tabt eller stjålet.

”Flade mobilbatterier er en klassisk udfordring på en ugelang festival. Der er jo ikke strømstik i teltet, og batteriet bruges hurtigt, når der skal koordineres mødetider og snappes fra diverse koncerter. Der findes dog mange gode løsninger i form at mobile opladere, ligesom der tilbydes gratis mobilopladning på de fleste større festivaler. Hos Telia sælger vi fx specialudviklede, handy mobilopladere, som man kan have med sig i lommen og ombytte gratis hver dag til et fuldt opladet eksemplar, ligesom vi er til stede på Smukfest med rechargestationer, der er åbne for alle gæster”, siger Mette Honoré, kommunikationsdirektør hos Telia.

Opladeren kan købes online i dag og i butikkerne fra 1. juli

Fra undersøgelsen (20-30 år): Hvilke af mobilens funktioner, ville du savne mest, hvis du ikke kunne have telefonen med på festival?

1. At jeg kan finde mine venner, når vi er blevet væk fra hinanden
2. At jeg kan komme i kontakt med min familie og venner uden for festivalen
3. At jeg kan tage billeder og optage video
4. At jeg kan bruge festival-app'en med musikprogram, nyheder og praktiske oplysninger
5. At jeg kan bruge kort og GPS til at finde vej

Vi er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores 26.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi - er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder.