Få vores nyheder på mail

Jetsettere fyrede op under det nordjyske mobilnetværk

Pressemeddelelse   •   Jul 20, 2015 14:34 CEST

Den berømte og berygtede uge 29 i Skagen er netop overstået – og det var ikke kun omsætningen på byens beværtninger, der røg i vejret, da jetsetterne rykkede ind. Datatrafikken i det lokale mobilnetværk blev mere end tredoblet under den såkaldte Skagen-uge.

Det store rykind i Skagen i uge 29 medfører traditionen tro travlhed på de lokale restauranter og barer – fra Ruths Hotel til diskotek Hyttefadet. En stor del af de tilstrømmende turister er efter sigende københavnske reklamefolk og mediemennesker, og en markant stigning i den digitale trafik vidner da også om, at det er meget kommunikerende feriegæster, der indtager Skagen i den populære sommeruge:

”Vi kan se en markant vækst i aktivitetsniveauet i løbet af uge 29 sammenlignet med andre uger, når vi ser på trafikken på netværket. For os er det vigtigt at kende kundernes vaner, så vi kan designe netværket til at understøtte behovet. Derfor er vi meget bevidste om årligt tilbagevendende begivenheder som fx festivaler og her i uge 29 i Skagen,” siger teknisk direktør, Henrik Kofod.

Sammenlignet med uge 25, blev der talt 40 % mere i telefon i Skagen i uge 29, mens der blev sendt næsten 50.000 flere sms’er og brugt tre gange så meget data på Telias mobilnetværk.

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera-koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande. Ved udgangen af 2014 havde TeliaSonera en omsætning på 101,1 milliarder svenske kroner og ca. 73 mio. abonnementer. TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services samt tv-produkter. Telia havde i 2014 en omsætning på 5,8 milliarder svenske kroner, 1,8 mio. abonnementer og ca. 1000 medarbejdere. Enkelthed og service er essentielt for, at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk