Få vores nyheder på mail

Junior-abonnement imødekommer forældrenes internetbekymringer

Pressemeddelelse   •   Okt 14, 2013 10:56 CEST

En ny undersøgelse fra YouGov og Telia viser, at danske forældre bekymrer sig om forbrug og sikkerhed, når børnene får adgang til internettet.

Da YouGov tidligere på året spurgte forældre til børn under 15 år om, hvor gammel deres yngste barn var, da han/hun fik sin første mobiltelefon, var svaret 9 år. Samme undersøgelse viste, at tre ud af fire børn mellem 11 og 15 år har egen mobiltelefon.

Nu har analyseinstituttet i samarbejde med Telia fulgt op på undersøgelsen ved at spørge om, hvilke bekymringer forældrene har, når børnene via computer, tablets og ikke mindst smartphones slippes løs på internettet samt chat og sms.

Undersøgelsen viser, at forældre til børn i aldersgruppen 11-15 år er mest bekymrede for:

  •   at børnene skal komme i kontakt med voksne, der har skumle hensigter
  •   at de skal opleve mobning på sociale medier
  •   at barnet oparbejder en stor mobilregning, fx i forbindelse med køb via spil/apps

Hvad gør vi så som forældre for at sikre, at vores børn på bedste og sikreste vis lærer at udnytte den digitale verdens mange muligheder? Det har Telia også spurgt danskerne om, og svarene fordelte sig således:

  80 pct. af alle forældre til unge mellem 11 og 15 år har talt med deres børn om fornuftig netadfærd.
  Mange af os overvåger børnenes færden på nettet, bl.a. facebook – faktisk op mod hver fjerde forælder til børn i aldersgruppen.
  15 pct. har sat filter på netbrowseren for at blokere anstødeligt indhold.
  Kun 2 pct. har spurgt deres teleselskab om råd.

Det sidste – og noget oversete – punkt er ellers en oplagt mulighed, mener privatkundechef Christoph Nørgaard fra Telia Mobility:

”Som teleselskab ligger det os meget på sinde at hjælpe vores kunder til at udnytte teknologiens muligheder på den mest fordelagtige og sikre måde. Derfor har vi blandt andet udarbejdet informationsmateriale til forældre og børn, og det kan hentes gratis på telia.dk. Derudover har vi sammensat et mobilabonnement til de yngste, nye mobilbrugere, hvor vi tager højde for så mange af forældrenes bekymringer som muligt”.

Telias 4JUNIOR-abonnement til børn og tweens udmærker sig bl.a. ved:

  at være forhåndsspærret for indholdstakserede tjenester/sms’er og 90-numre
  at være spærret for opkald til udlandet samt roaming.
  at dataforbrug udover 300 MB ikke takseres. Hastigheden sænkes til 128 Kbit/s.
  at blive oprettet med udeladt nummer (ingen visning i telefonbøger).
  at forældrene via selvbetjening kan følge barnets forbrug.

Download de to foldere ”God mobilstil – Seje tips og tricks til dig og dine forældre ” og ”God mobilstil for JUNIOR” her.

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk