Få vores nyheder på mail

Københavnerbørn får tidligst mobiltelefon

Pressemeddelelse   •   Aug 21, 2014 11:15 CEST

Et nyt skoleår og nye hverdagsrutiner er ofte anledningen til, at børn får deres første mobiltelefon – men hvor gammel skal et barn egentlig være for at få sin egen mobil? Det har Telia og YouGov spurgt mere end tusind danskere om.

Hvornår er er man gammel nok til at få sin første mobiltelefon? Ifølge en helt ny undersøgelse mener danskerne, at svaret er 10 ½ år.

Hvis man omvendt spørger forældre med børn om, hvor gammel deres yngste barn var, da han/hun fik sin første mobiltelefon, er svaret noget lavere, nemlig 9 år og 4 måneder. I gennemsnit har 42 pct. af alle danske børn under 15 år en mobiltelefon,

Gennemsnitsalderen for mobildebuten dækker imidlertid over nogle regionale udsving, idet børn i København og på Sjælland typisk får deres første mobil, allerede inden de er fyldt 9 år, mens børn fra Midt- og Nordjylland er over 10 år.

Når børn får en smartphone, åbner der sig en hel verden af sociale medier, online spil, apps, chat, skype og alskens webindhold. Det er derfor vigtigt, at forældrene engagerer sig i det nye univers, som børnene bevæger sig ind i, mener privatkundechef Christoph Nørgaard fra Telia Mobility:

”Vi hører typisk, at forældrene efterspørger en mobiltelefon til deres børn, når de skal begynde at bevæge sig rundt i byen på egen hånd. Det kan være, at de selv skal transportere sig til og fra diverse fritidsaktiviteter, eller at de måske selv skal gå til og fra en fritidsklub eller SFO. I de tilfælde er det trygt for både børn og voksne, at de kan få kontakt med hinanden via en mobiltelefon – men det et samtidig vigtigt, at man taler grundigt med sine børn om, hvordan man mest fornuftigt bruger mobilen.”

De fleste teleselskaber tilbyder rådgivning om adfærd, sikkerhed og forbrug på mobiltelefonen. Som en særlig hjælp til forældrene har Telia udviklet de to foldere ”God mobilstil for børn” og ”God mobilstil for teenagere”, som giver forældre indblik i spærringsmuligheder og kan danne ramme om gode samtaler om, hvad mobilen skal bruges til. De to foldere kan findes her.

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk