Få vores nyheder på mail

Ledelsesændringer i Telia Mobility Services Danmark

Pressemeddelelse   •   Jan 26, 2011 09:56 CET

Søren Abildgaard, CEO i Call me, er i dag blevet udnævnt til ny chef for forretningsområdet Mobility Services Danmark. Han afløser Jesper Brøckner, der forlader sin stilling og TeliaSonera koncernen.

"Jesper Brøckner har arbejdet næsten ni år for Telia i Danmark, og i den tid har Telias position bevæget sig fra at være en lille udfordrer til at blive en etableret operatør og den første til at lancere 4G på det danske marked. Men for at videreudvikle forretningen har vi nu brug for en forandring i ledelsen, "siger Håkan Dahlström, chef for mobilforretningen i TeliaSonera.

"Søren Abildgaard har gjort et fremragende stykke arbejde i Call me, og jeg ser frem til at have ham på holdet i mobilforretningen,"siger Håkan Dahlström.

Søren Abildgaard, 42 år, kom til TeliaSonera i Danmark i 2004 som en del af opkøbet af Orange, hvor han havde arbejdet siden1999. Søren har haft en række lederstillinger i Telia, bl.a.Marketing Director og VP Customer Operation, HR & Communications. Han har en Master i International Marketing fra London South Bank University.

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk