Få vores nyheder på mail

Mobilen på skiferie: Mor holder styr på børnene - far filmer sit skiløb

Pressemeddelelse   •   Feb 10, 2017 09:00 CET

På vinterferien bruger kvinder især mobilen til at holde styr på børnene...

De kommende uger er der vinterferie i Danmark, og for rigtig mange danskere betyder det skiferie i rundt om på de europæiske skisportsteder. Men skal man risikere at tage mobilen med ud på pisterne for at kunne holde sammen på tropperne, tage selfies og måle hastigheder? Ja, siger danskerne i en ny, ferieaktuel undersøgelse.

Mobilbatterier og vinterkulde er som bekendt ikke altid et godt et match. En smartphone aflader hurtigere i hårde frostgrader – og så er der naturligvis risikoen for at tabe den i sneen. Alligevel svarer rekordmange (77 pct.) af de danske skiferie-elskere i årets analyse fra Telia, at de typisk tager mobilen med, når de trækker i skitøjet og begiver sig ud på pisterne.

Flere kvinder end mænd tager mobilen med
Faktisk er det markant flere kvinder end mænd, der vælger at have mobilen med i lommen, når de suser ud til skiliften. Der er ligeledes en stor overrepræsentation af kvinder, som har svaret, at de primært skal bruge telefonen til at komme i kontakt med familie og venner på skibakkerne (84 pct. af alle, der medbringer mobilen), samt at de gerne vil have mulighed for at ringe efter hjælp, hvis uheldet skulle være ude (78 pct.). Endelig er der flere kvindelige end mandlige skiløbere, som svarer, at de har brug for deres smartphone til at tage billeder på turen.

”Årets vinterferie-undersøgelse viser, at kvinderne primært bruger mobilen til at sikre, at der er snor i hele flokken på skibakken – og at man kan få hjælp, hvis noget går galt. Det er også sigende, at den aldersgruppe, der er mest tilbøjelig til at tage mobilen med på pisten er forældre-generationen på 35 til 54 år,” siger privatkundedirektør i Telia, Christoph Nørgaard.

Mænd er til action
Hvad bruger mændene så mobilen til ude i sneen? Udover at de også gerne vil kunne komme i kontakt med familie og venner på pisterne og have mulighed for at ringe efter assistance, hvis der skulle blive brug for det – så er det mere populært blandt mændene end hos kvinderne fx at kunne hente information om vejrforhold samt at tage selfies eller filme eget skiløb med et Go-Pro kamera. Der er også flere mænd end kvinder, der bruger mobilen til at høre musik på vej ned af pisterne og til at måle hastigheden på sit styrtløb.

"At mændene i højere grad end kvinderne også har øje for at bruge mobilens apps og gadgets til at måle og filme deres bedrifter på de stejle pister, er måske ikke så overraskende. Vi ser samme tendens i forbindelse med fx løb. Men at det er så udtalt på skiferien, er faktisk lidt overraskende," siger Christoph Nørgaard. 

Det er YouGov, som på vegne af Telia har udarbejdet undersøgelsen.

HVORFOR TAGER DU MOBILEN MED PÅ SKI?*MÆND    KVINDERTOTAL    
1For at kunne komme i kontakt med familie og venner  60 %  84 %   69 %
2For at kunne ringe efter hjælp, hvis uheldet er ude   64 %  78 %  69 %
3For at kunne tage billeder på turen (billeder generelt)   63 %  72 %  67 %
4Så jeg kan uploade billeder på fx Facebook   22 %  19 %  21 %
5For at få information om vejrforhold mv.   23 %  17 %  21 %
6Så jeg kan filme/tage billeder af eget skiløb  20 %  17 %  19 %
7Så jeg kan lytte til musik på turen  19 %   4 %  13 %

* = Andelene er af adspurgte, der har været på skiferie inden for de seneste tre år og tager smartphones med på ski. Kilde: YouGov og Telia Danmark

... mændene bruger mobilen til action og gadgets på skiferien. Fx forbundet med Go-Pro-kamera.

Vi er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores 26.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi - er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder.