Få vores nyheder på mail

MOBILNETTET GLØDEDE OVER CHRISTIANSBORG PÅ VALGAFTENEN

Pressemeddelelse   •   Jun 07, 2019 06:01 CEST

Foto fra tårnet på Christiansborg fra Folketingets billedsamling. Fotograf David Kahr.

Telias mobilantenne på Slotsholmen blev sendt på overarbejde, da valgresultater, tweets, nyheder og billeder af vindere og tabere fordoblede datatrafikken over Christiansborg.

Det centrale København er til daglig et hotspot for datatrafik – og især den mast, der sørger for optimal udendørs dækning til mobilbrugere nær Christiansborg – herunder politikere, embedsmænd og journalister – håndterer hver dag store mængder mobildata.

Den 5. juni 2019 var dog ikke en helt almindelig dag. Den hektiske valgaften betød, at der var rigtig mange mennesker på arbejde på Christiansborg, på Slotspladsen og i Rigsdagsgården, hvor politikere ankom i en lind strøm henover aftenen. I løbet af onsdagsdøgnet registerede masten således en fordobling af datatrafikken sammenlignet med de forrige dage.

Onsdagens samlede dataforbrug alene på Telias mobilmast på Christiansborg Slotsplads svarer til hele 92 mia twitterbeskeder – eller at 172 personer streamede ’Game of Thrones’ i HD-kvalitet.

”Vi har et fast døgnberedskab, som skal sikre stabiliteten, tilgængeligheden og kapaciteten i vores netværk. Når særlige begivenheder kræver ekstra kapacitet har vi mulighed for at sætte mobile ekstramaster op, fx ved festivaller, folkemøder eller store sportarrangementer. En valgaften er naturligvis også en helt særlig begivenhed, men vores netværk i det centrale København er så finmasket, at vi kan klare de fleste udfordringer – også når det går hedt for sig som på valgaftenen”, siger Henrik Kofod, Teknologidirektør hos Telia.

Udover mobilmasten, der dækker Christiansborg Slotsplads råder Folketinget også over en særskilt, privat mast inde på Borgen, som servicerer ansatte og politikere, journalister og gæster i det danske parlament.

Vi er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores mere end 20.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi - er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder.