Få vores nyheder på mail

Ny tv-offensiv: Telia sænker priserne på tv-pakker markant

Pressemeddelelse   •   Mar 26, 2015 12:14 CET

Telia har besluttet sig for at teste tv-markedet med en ny kampagne, der tilbyder tv til en langt billigere pris end konkurrenterne. Prisnedsættelsen sker efter heftig debat om stigende priser på tv-markedet blandt de etablerede tv-udbydere.

Allerede sidste år lancerede Telia sit Telia TV som en app med flow-tv, tv-on-demand og filmleje direkte på din mobil, tablet og laptop. Dermed gjorde selskabet op med markedsstandarden for, hvordan man sælger tv til danskerne. Nu udfordrer Telia igen markedet og tilbyder tv-pakker med bredbånd til priser, der ligger 200-300 kroner under konkurrenternes produkter:

”Priserne for tv er kun gået én vej, og det er op. Samtidig er streaming af film og tv vokset voldsomt, og det ser vi som et klart tegn på, at danskerne søger billigere alternativer til de alt for dyre tv-pakker, som de bliver prakket på i dag. Dette alternativ skal være Telia,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.

De nye tv-pakker er tilgængelige fra i dag, og Telia ser frem til tv-kundernes respons:

”Siden vi sidste år lancerede det nye Telia TV, har vi fordoblet vores kundetal, så det har været en stor succes. Vi har lyttet til markedet og til debatten om de markante stigninger i priserne på tv. Danskerne ønsker billigere priser, og det giver vi dem nu. Derfor tror jeg også på, at vores billigere tv-pakker med bredbåndsforbindelse vil blive taget rigtig godt imod,” siger Christoph Nørgaard.

Læs mere om de nye tv-pakker fra Telia her

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera-koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien og Eurasien inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services samt tv-produkter. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er essentielt for, at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk