Få vores nyheder på mail

Sundhed på mobilen: Kvinder tæller kalorier, mænd måler puls

Pressemeddelelse   •   Dec 28, 2016 09:00 CET

Vores smartphones bliver stadig mere populær som hjælper til fx januar måneds slankekure.

Januar er sæson for slankekur og dermed øget fokus på krop og sjæl. Her bruger vi i stigende grad vores smartphones, hvor vi med særligt udviklede apps og udstyr kan overvåge alt fra maxpuls til søvnmønstre. Telia har spurgt danskerne, hvilke sundhedsfunktioner på mobilen, der er mest populære.

”Vi har prøvet det før / vi ved præcis, hvad der sker / slankekur i januar og alt det der”.

MC Einar sagde det meget præcist i sin jule-rap ’Jul det’ cool’ fra 1998: Når juleferien er slut, skal de ekstra kilo fra andestegen, gløggen og konfekten arbejdes af – og så er der ingen vej uden om motion og diæter.

Også på dette felt kan vores smartphones heldigvis give en hjælpende hånd – og ikke kun med træningsprogrammer og musik til øvelserne, men også monitorering af kalorieindtag og blodtryk.

”Brugen af sundheds-apps og såkaldte wearables som fx aktivitetsarmbånd og smartwatches er stadig på et introduktionsstadie. Men vi forventer, at udbredelsen af digitale hjælpemidler, der måler vores sundhedstilstand, vil boome i 2017, på samme måde som fitness-apps og GPS-baserede løbe-apps har gjort det i de senere år”, siger privatkundedirektør i Telia, Christoph Nørgaard.

Forskel på mænd og kvinder
Kigger man på tallene fra Telias undersøgelse, er apps til at kontrollere diæter mest udbredte herhjemme. Flere end hver tiende voksne dansker har således inden for det sidste år brugt en app til at holde styr på kalorieindtaget – vel at mærke dobbelt så mange kvinder som mænd. Til gengæld har kun halvt så mange kvinder som mænd brugt mobilen eller et smartwatch til at måle maxpulsen.

Søvn, afslapning og mindfullness er også blevet nye fokus- og statusområder hos danskerne i 2016. Én ud af 12 har således inden for det seneste år brugt en app til at monitorere sit søvnmønster, og fire pct. har brugt mobilen til stressbekæmpelse eller meditation gennem terapeutiske apps.

TOP 5 - De populæreste sundheds-apps og wearables i 2016

1.Diæter / kalorieoptælling

2.Pulsmåler

3.Søvnmønster

4.Stressbekæmpelse/meditation

5.Blodtryksmåler

  

 Undersøgelsen er udført af YouGov på vegne af Telia Danmark

Vi er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores 26.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi - er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder.