Få vores nyheder på mail

TELIA-KUNDER FÅR ADGANG TIL EUROSPORT PLAYER

Pressemeddelelse   •   Aug 24, 2018 08:30 CEST

Fra i dag får Telia-kunder adgang til et væld af sportsbegivenheder med Eurosport Player

Fra i dag kan Telia-kunder få adgang til alt indhold fra streaming-tjenesten Eurosport Player. Dermed bliver Telia det første teleselskab i Danmark, der kan tilbyde sine kunder adgang til den attraktive streaming-tjeneste, der blandt andet viser alle fodboldslandsholdets kvalifikationskampe frem mod EM i fodbold i 2020.

Udover herrelandsholdet giver Eurosport Player adgang til en lang række attraktive sportsbegivenheder. Det gælder blandt andet fodbold fra den engelske Premier League, den danske Superliga og den internationale klub-turnering UEFA Europa League. Tjenesten giver også adgang til kampene i den nye landsholds-turnering UEFA Nations League, hvor Danmark spiller sin første kamp d. 9. september.

”Med Eurosport Player udvider vi Telias portefølje af digitale tjenester. Som Telia-kunde kan du i forvejen frit vælge mellem en række forskellige tjenester. Nu udvider mulighederne med en tjeneste, der giver fri adgang til et stort udvalg af sportsgrene,” siger Gustav Berghog, privatkundedirektør i Telia.

Fodbold, tennis og cykling i verdensklasse

Udover rettigheder til nogle af de mest attraktive turneringer for danske fodbold-seere, giver Eurosport Player også adgang til Grand Slam tennis fra US Open, Australian Open og French Open, samt en række internationale cykelløb fx Vuelta a Espana, Tour de France og Giro D’Italia.

”Den almindelige markedspris for Eurosport Player 129 kr. om måneden. Men med et Telia One abonnement, der samtidig giver fri data i hele Norden, kan tjenesten tilkøbes for kun 50 kr. om måneden. Det er en besparelse på 79 kroner hver måned,” siger Gustav Berghog.

Med EuroSport Player udvider Telia sit sortiment af streamingtjenester som tilkøb til kundernes mobilabonnement. Telia-kunder har i forvejen adgang til at streame blandt andet musik med Spotify, film og serie med HBO Nordic og tv med Telia TV. 

Vi er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores 26.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi - er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder.