Få vores nyheder på mail

TOP 10: De mest populære mobiler i marts

Pressemeddelelse   •   Apr 03, 2018 12:00 CEST

iPhone X, iPhone 8 og den nye Samsung Galaxy S9+ indtager de højeste placeringer blandt de populære mobiler i marts.

Samsungs nye model, Galaxy S9+, ryger direkte ind blandt mobilfavoritterne og gør Apples iPhone X og iPhone 8 selskab på top 3 listen over marts mest populære mobiltelefoner. Det viser Telias opgørelse over månedens mest solgte mobiler.

Samsungs anden nye model, Galaxy S9, er også blevet taget godt imod og lander dermed på en 5. plads blandt favoritterne. Til gengæld er de ældre modeller Galaxy S8 og Galaxy S8+ røget helt ud af Top-10 listen.

Efter et par måneders fravær, er Huaweis P10 Lite igen tilbage på Top-10 listen som nummer 4. Dermed er P10 Lite månedens højdespringer. Mate 10 Pro oplever også stigende popularitet og rykker fra nummer 10 til nummer 6, mens Mate 10 lite til gengæld oplever et fald fra nummer 1 til nummer 7.

Vi er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores 26.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi - er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder.