Få vores nyheder på mail

Top 10: De mest solgte mobiler i april

Pressemeddelelse   •   Maj 04, 2016 08:19 CEST

Telia har opgjort listen over de mest solgte mobiler i april. Apples iPhone 6s er stadig den mest populære mobil og beholder derfor første pladsen. Samsungs nyeste topmodel Galaxy S7 edge lander også igen på andenpladsen, mens Apples iPhone 5S gør sit indtog på tredje pladsen.

Den populære producent Apple har igen i denne måned fire mobiler på listen. iPhone 6s klarer sig rigtig godt, og for syvende måned i træk indtager den førstepladsen. IPhone 5s må vige denne måneds tredjeplads til Apples nyeste familiemedlem. Kombinationen af det mindre format og high-end specs i iPhone SE er populært blandt forbrugerne, og det betyder, at IPhone SE havner på en tredjeplads. IPhone 5s rykker to pladser ned og ender på en 5. plads, mens iPhone 6s Plus beholder 6. pladsen.

iPhone 6s

Samsung formår at gøre sig bemærket. De har med deres nyeste model, Galaxy S7 edge, bygget videre på sidste års succeslancering. Samsung Galaxy S7 edge er ikke gået ubemærket hen og lander derfor igen på andenpladsen for denne måneds top 10. Længere nede af listen finder vi igen Samsung Galaxy S6 edge og Galaxy S6. De nu to ældre smartphones rykker begge en plads op og lander henholdsvis på en 7. og en 8. plads.

galaxy s7

Igen i denne måned har den kinesiske fabrikant Huawei Y360 og P8 Lite med på listen. Den brugervenlige Huawei beholder ligesom sidste måned 4. pladsen, mens Huawei P8 Lite rykker en plads op og lander på en 9. plads.

Huawei Y360

Sony har en ny mobil med på denne måneds top 10. Den vandtætte Sony Xperia M4 Aqua har gjort sig bemærket og sniger sig med på denne måneds 10. plads.

Sony Xperia M4 Aqua

"Når man ser listen for sidste måneds top 10, er det tydeligt, at langt størstedelen af danskerne går efter høj kvalitet, når de skal vælge smartphone. Det er de helt store producenter, som dominerer listen med deres topmodeller - både de helt nye og lidt ældre modeller, som kan købes til en lavere pris. Jeg hæfter mig desuden ved, at danskerne også udtrykker ønske efter nytænkning, hvor Samsungs edge-modeller appellerer til mange. April har haft fokus på udviklingen af ”gamle” producenter, så vi er spændte på lanceringen af Huawei P9", siger produktansvarlig i Telia, Jesper Lylloff.

Top 10 april

Top 10-listen er baseret på Telias salgstal i Danmark i løbet af april

Vi er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores 26.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi - er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder.