Få vores nyheder på mail

Top 10: De mest solgte mobiler i juli

Pressemeddelelse   •   Aug 08, 2016 07:59 CEST

Telia har opgjort listen over de mest solgte mobiler i juli. For tiende måned i træk indtager Apples iPhone 6s førstepladsen. Sidste måneds anden- og tredjeplads bytter placering, så det i denne måned er den populære iPhone SE, der indtager andenpladsen og i stedet Samsungs Galaxy S7 edge, der lander på tredjepladsen.

Apple har igen fem mobiler med på Top 10 listen, hvilket betyder, at de stadig har godt fat i de danske forbrugere. Den billige iPhone SE er rykket en plads op og klarer sig bedre i denne måned sammenlignet med sidste, hvor den lå på en tredjeplads. Samsungs flagskib, Samsung Galaxy S7 og S7 Edge, er stadig med på listen. Dog er edge-modellen røget én plads ned, hvorimod den almindelige S7'er er rykket tre pladser op. Nyt på listen er Huawei P9 lite, som har sneget sig ind på en syvende plads.

iPhone 6s

Topproducenten Samsung har igen i denne måned to mobiler med på listen. Samsung Galaxy S7 edge må dog vige andenpladsen for iPhone SE, der i denne måned har byttet plads. Galaxy S7 Edge har de sidste fem måneder ligget stabilt på listen, som viser, at Galaxy-modellen stadig er et hit blandt danskerne. Også Samsung Galaxy S7 er populær og rykket tre pladser op siden sidste måned, hvor den nu er placeret på en sjetteplads.

SamsungGalaxyS7Edge_RoseGold

Den kinesiske fabrikant Huawei har to mobiler på listen i denne måned. Den brugervenlige Huawei Y360 har igen indtaget fjerdepladsen, hvorimod Huawei Y6 er erstattet af Huawei P9 Lite, som igen er kommet på listen.


Den nye model fra Sony, Xperia X, indtager igen en 10. plads. Sony Xperia X er en af Sonys nyere modeller, og derfor er det ikke så overraskende, at den er en af de 10 mest solgte mobiler i juli.

Sony Xperia X

”Der er sket lidt rotation på vores top 10-liste i løbet af sommeren. iPhone 6s er fortsat suveræn på førstepladsen, hvor den har været urokkelig de seneste 10 måneder, men også Apples iPhone SE er i juli måned rykket op på listen efterfulgt af Samsung Galaxy S7 Edge. Apple leverer nu halvdelen af modellerne på top 10, mens Samsung og Huawei må lade sig nøje med hver to modeller på listen. Sony formår lige at holde sig på listen med Xperia X, mens den nye topmodel, Sony Xperia X Performance, der har været i salg siden begyndelsen af juli, endnu ikke har vist sig på listen”, siger produktansvarlig i Telia, Jesper Lylloff.

Top 10-listen er baseret på Telias salgstal i Danmark i løbet af juli

Vi er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores 26.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi - er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder.